Ny bog om Sylvia Plath er ualmindelig vellykket
»Plath har været en maske, et surrogat for hende selv som kvinde og mor. En måde frit at formulere tanker, følelser og erfaringer på, som havde været umulig, hvis hun skulle have gjort det selvbiografisk. Hvilket i øvrigt giver »Eufori« endnu en skjult bund, for Plath udgav også sit mesterværk, »Glasklokken« om et psykisk sammenbrud, under pseudonym, for at skåne sin familie.« Scanpix
Boganmeldelse: Elin Cullheds »Eufori«, om den store, tragiske amerikanske digter Sylvia Plath, der blandt andet skrev mesterværket »Glasklokken«, er ualmindelig vellykket som kombinationen af tiden store emner: mødrebøger og exofiktion – og en genistreg i sin rå og hudløse afdækning af kvindesindet.
Den amerikanske forfatter Sylvia Plath (1932-1963) og den britiske digter Ted Hughes (1930-1998) er et af historiens stormfulde par. Fra de mødtes i London i 1956, giftede sig fire måneder senere, fik to børn, separeredes i efteråret 1962 på grund af hans forhold til digteren Assia Wevill, og til Plaths selvmord i februar 1963.
Hughes har moralsk set været gjort ansvarlig for Plaths død (og det blev ikke bedre af Assias senere selvmord). Men hvad førte reelt Plath fra det ene punkt til det næste?
Del:
