Indimellem har jeg tænkt min kvindekrop som en barokhave.
Natur så tæmmet, at det næsten er en hån mod selvsamme.
Del:
Nu skal kvinder »bløde på det« og tage den med ro. Det kommer der næppe mange topchefer ud af
Kvinder har i evigheder kæmpet for retten til personlig frihed. Nu skal vi underlægge os vores egen menstruationscyklus og starte en »Cyklusrevolution«, som en ny bog hedder. Undskyld, men hvad er meningen?
