Nu fortæller Pamela Anderson sin egen version af historien – en påstand om en sitcomstjerne vækker allerede opsigt

En dokumentar om Pamela Anderson og en selvbiografi udkommer snart, knap et år efter en kritiseret dramaserie om 1990ernes måske største såkaldte sexsymbol.

 
Se traileren til »Pamela, A Love Story«, her. Video: Netflix. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I begyndelsen af 2022 udkom dramaserien »Pam & Tommy«, som fortalte historien om det berømte sextape, som skuespilleren og modellen Pamela Anderson og rockmusikeren Tommy Lee optog på deres bryllupsrejse.

Serien mødte kritik flere steder, herunder i The Guardian, hvor man kaldte den for »videreudnyttelse af de udnyttede«, da hverken Anderson eller Lee havde været involveret i dens tilblivelse og heller ikke tjente penge på den. Serien handler netop om, at det omtalte videobånd blev stjålet fra parret og videresolgt uden tilladelse.

Pamela Anderson annoncerede kort efter både en dokumentarfilm, »Pamela, A Love Story«, og en selvbiografi, »Love, Pamela«, som begge nu er på trapperne.

I traileren til dokumentaren, som du kan se ovenfor, siger Pamela Anderson, at hun »følte sig syg«, da historien om hendes sexbånd kom frem igen.

Branchemagasinet Variety har allerede fået fingre i en kopi af selvbiografien, og den første af antagelig flere afsløringer fra bogen har allerede ramt overskrifterne i en række medier.

Pamela Anderson medvirkede i komedieserien »Ti tommelfingre«, hvor hun i 23 afsnit spillede karakteren Lisa. Under optagelserne, står der i »Love, Pamela«, blottede seriens hovedrolleindehaver, Tim Allen, sin nøgne krop over for hende, skriver Variety.

»På optagelsernes første dag gik jeg ud af mit omklædningsrum, og Tim stod på gangen i sin badekåbe. Han åbnede sin kåbe og blottede sig hurtigt, han var helt nøgen nedenunder. Han sagde, at det kun var rimeligt, fordi han havde set mig nøgen. »Nu er vi lige« (sagde Allen, red.) Jeg grinede utilpas,« skriver Anderson i sin selvbiografi.

Tim Allen (t.v.) spillede fra 1991-1999 hovedrollen i »Ti tommelfingre«. I midten ses den tidligere amerikanske præsident Jimmy Carter og til højre skuespilleren Richard Karn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mark J. Terrill.

Tim Allen henviste antageligt til de Playboy-billeder, der var medvirkende til Pamela Andersons kolossale berømmelse i 1990erne.

Tim Allen afviser fuldstændig historien og udtaler til Variety, at han »aldrig kunne finde på at gøre noget lignende«.

»Love, Pamela« kommer også til at adressere »Pam & Tommy«-serien, der som nævnt blev til uden tilladelse eller medvirken fra Pamela Anderson. Serien byggede på en artikel fra magasinet Rolling Stone.

»Love, Pamela« udkommer 31. januar. Samme dag har »Pamela, A Love Story« premiere.