Jeg skal blankt indrømme, at jeg kastede mig over den afrikanske forfatter Abdulrazak Gurnahs »Tavshedens ø« med tårnhøje forventninger. 

Jeg læste og anmeldte en anden roman af Gurnah sidste år, nemlig »Ved havet«. Sidstnævnte er en sprudlende og dramatisk roman om en familiefejde af episke dimensioner, der udspiller sig på øen Zanzibar. Hvor »Ved havet« oprindeligt udkom på engelsk i 2001, er »Tavshedens ø« fra 1996.