Der er få som Maria Helleberg, der med enkelte pennestrøg og præcis iscenesættelse kan forskyde sin læsers tidsopfattelse, så man tror sig katapulteret århundreder tilbage og landet midt i fordums historiske rammer. 

Den litterære tidsmaskine får kulisserne omkring én til med ét at ændre sig, så glemte lugte stikker én i næsen, fjerne lyde klasker mod trommehinderne, og gadens mudder og andet møg hænger fast i ens læsende tråd.