Man må som minimum have set døden i øjnene eller som Madame Nielsen have lagt en tidligere udgave af sig selv i graven, før man med en vis vægt kan forfatte en dødebog. 

Samtidig skal der et særligt livgivende nærvær til, før teksten kan ånde og sende den døde trygt videre på sin færd mod en anden væren; en anden identitet, måske.