Ludoman og crossdresser ved Solkongens hof: Juraprofessoren har skrevet årets mest charmerende bog

AOK
Litteratur
Anmeldelse

Boganmeldelse: Ditlev Tamms »Skabt som mand & kvinde« er en begavet, til tider lidt for snakkesalig, men særdeles charmerende fortælling om spillefuglen Francois-Timoléon de Choisy, der elskede purunge piger, smykker, sladder og dametøj.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Juraprofessor Ditlev Tamm (født 1946) har ikke alene hele to doktorgrader, men også et hav af bøger på cv’et. Bøger, der handler om alt fra retshistorie til Borges og Bournonville.

I de senere år har den modeglade Tamm endvidere gjort sig bemærket som foregangsmand for at nedbryde klædeskabets kønskoder, og han går lige så gerne i kvinde- som herretøj uden af den grund at miste sin maskulinitet.

Derfor kommer det næppe heller som nogen overraskelse, at den lærde, nysgerrige mands første forsøg ud i at skrive noget, der nærmer sig fiktion, handler om en såkaldt crossdresser, altså en person, der gerne klæder sig i det modsatte køns tøj. Og hvilken bog! »Klædt som mand & kvinde« er muligvis årets mest charmerende og begavede udgivelse.

Spillefugl og crossdresser

Bogens omdrejningspunkt er François-Timoléon de Choisy. Han er glad for purunge piger, smykker og sladder, og så er han både præst og spillefugl og altså crossdresser. Faktisk er Choisy så sammensat en karakter, at man kunne have Tamm mistænkt for at have opdigtet ham, men nej, han levede i årene 1644-1724 og havde en tæt tilknytning til Solkongens hof. Ikke mindst til Solkongens yngre bror, hertugen af Orléans, kaldet Monsieur, der ligesom Choisy havde den »lille svaghed« at foretrække kvindetøj. En praktisk foranstaltning, forstår man, fordi man ved at tilskynde Monsieur til at dyrke denne side af sig selv afholdt ham fra at stræbe efter tronen.

For Choisys vedkommende var han blevet klædt som pige, fra han var dreng, fordi hans udspekulerede mor kendte til Monsieurs præferencer og vidste, at det ville gavne både hende selv og sønnen, hvis han blev uundværlig.

Choisy havde dog lyst til at leve rollen endnu mere ud end bare til Monsieurs sammenkomster på slottet, og som ung levede han periodevis dels som skuespillerinde, dels som »rig enke« på landet.

Der er en forrygende beskrivelse af, hvordan den rige enke lærer egnens purunge piger at spille musik, så det kan mærkes – såvel til koncerter for gæsterne, som i »enkens« seng bagefter … Begge dele med publikum til; der er højt til loftet i Solkongens Frankrig!

Da den foretrukne piges mor senere også skal overnatte i enkens seng, bliver hun dog lagt under tre lagener – og godnat. Lig-associationerne er ikke tilfældige: Choisy kunne ikke drømme om at røre ved en gift kvinde, man har vel sin moral på plads.

Ditlev Tamm har gjort sig bemærket som foregangsmand for at nedbryde klædeskabets kønskoder, og denne kamp er også omdrejningspunktet for Tamms første forsøg ud i at skrive noget, der nærmer sig fiktion. Bogen »Skabt som mand og kvinde« handler om en såkaldt crossdresser, altså en person, der gerne klæder sig i det modsatte køns tøj. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gyldendal.

Ludomanen

Moralen forsvinder dog, så snart Choisy igen lever som mand, for i de perioder gribes han af ludomani i en grad, så han mister formuer. Choisy har ikke selv skrevet i sine erindringer, hvordan han kom ud af disse problemer, men Tamm indikerer diskret, hvordan en mand, der er vant til at optræde som kvinde med velplejet hud, porcelænsteint og et dusin kunstige skønhedspletter, kan tilbagebetale sin gæld …

Tamm er i det hele taget skrevet ind i bogen, for han optræder dels som fortælleren D.T., dels som modtager af breve fra en heftig veninde, P.F., som elsker at klæde sig i guld, bling og leopard – ikke noget nordisk minimalisme her. Hun har en mand, der ynder at klæde sig som kvinde, men har selv slået sig ned i Frankrig, hvor hun sammen med tre ligesindede veninder fører samtalesaloner, der ville være 1600-tallet værdige.

Her diskuterer de alt fra Choisy og andre historiske personer til feminisme og selve det, der er på spil, nemlig at »livet ikke er uendeligt«, men at man »har et ansvar for sig selv, og at livet ikke blot er en gave, men også kræver noget til gengæld«. Nemlig det, at man »gør det til Guds ære, som man bedst kan«. Med andre ord: At man forpligter sig til at være autentisk, bruge sine evner og leve det liv, kun man selv kan leve.

Diamanthårnåle og skønhedspletter

Autentisk er Ditlev Tamm i den grad i »Skabt som man & kvinde«. Man mærker, hvordan han er en fisk i vandet i sammenskrivningen af historie, identitet og fiktion – og mode. Alt går således op i en højere enhed, for kodeordet for succes i Paris’ bedste saloner var charme, selvtillid, lækkert hår og begavet samtale. Derfor er det også svært ikke at blive forført, hvis man elsker at blive bragt tilbage i tiden og mindet om åndfulde personer som Madame de la Fayette, Madame de Lambert, La Rochefoucauld, Malebranche, Molière og Racine, pudrede parykker, store kjoler, diamanthårnåle og skønhedspletter.

En lille anke er dog, at såvel D.T. som P.F. er meget snakkesalige, og at i og med at D.T. ofte vælger at referere Choisys tekster, er der til tider for langt imellem de skønne originalstykker, både prosa og digte. Tamm er nemlig en yderst musikalsk oversætter, så som læser kunne man godt have ønsket sig flere af dem. Men lad det nu ligge, for »Skabt som mand & kvinde« er en herlig bog, der både underholder og gør dig klogere.

Skabt som mand & kvinde
Forfatter:
Ditlev Tamm. Sider: 348. Pris: 269,95 kroner Forlag: Gyldendal.