
Liv Duvå skriver sig ind i tiden. Startskuddet er en løssluppen fest med blondetrusseomviklet absintflaske på babys spiseplads
Liv Duvå, som selv er brøndbybarn, er ferm til at skrive om de uretfærdige kår for dem, der residerer på øverste hylde i betonen, men nederst i samfundet. Thomas Lekfeldt
Liv Duvås murstensroman »Ned fra himlen« handler om giftigt beton og forbindelser. De farlige og forurenende, de fucked up familiære – og de flygtige, der nogle gange kan opstå på Fisketorvet.
»Ned fra himlen« er fiktion, men tungt forankret i et meget solidt stykke virkelighed: Brøndby Strands betonhøjhuse, der blev opført i slut-60erne som et visionært eksempel på fremtidens sunde billigboliger.
Desværre var man rundhåndet med det flammehæmmende PCB, der senere viste sig at være så giftigt, at man i 2021 måtte tage fat på en historisk besværlig og farlig nedrivning af de 16 etager høje betonbommerter.
Del: