»Kvinden er ikke andet end seksualitet« – kvindehadet har eksisteret til alle tider

Kvindehadet har eksisteret i årtusinder, fortæller Peter Thielst i en glimrende bog. der både citerer og reflekterer.

En af de mest kendte modsigere af kvindehadet er den franske forfatter og filosof Simone de Beauvoir (billedet).  AFP/Ritzau Scanpix

Vi ved det jo godt.

Mænd har altid ytret vilde ting om kvinder: ekstremt nedladende, misogyne og pinligt fordomsfulde holdninger. I tale og i skrift. I bøger og i pamfletter. Som væmmelig, brun værtshussnak eller som pænt indpakkede nedrigheder i stive bind. Som graffiti eller i lærde afhandlinger. Til alle tider.