Krydstogtskibet er ladet med voldtægt, mord og plotmæssig fis i en skibslanterne

Boganmeldelse: Sebastian Fitzek »Passager 23« er pulsaktiverende, velskrevet og voldsom, men også for overlæsset med spændingslitterære special effects, grusomheder og roterende plotspiraler.

I »Passager 23« af Sebastian Fitzek er den grusomme og voldsomt plottvistende handling henlagt til et dystert krydstogtskib. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Luis ACOSTA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Krydstogtturismen har haft det svært under coronakrisen, og den tyske krimiforfatter Sebastian Fitzeks »Passager 23« gør det næppe lettere at sælge billetter til den slags rejser fremover.

For har man først læst den hårrejsende thriller, skal man være gjort af et særligt skridsikkert og søstærkt stof, hvis man frivilligt går om bord på en af den slags afsondrede, flydende smeltedigler, hvor lov og orden er underlagt den (oftest ustabile) stat, som skibet er indregistreret under. Og hvor kaptajnens og ejerens moral og tilfældige luner gør det ud for overordnet myndighed.

Forfatter Sebastian Fitzek udkom i 2014 med bogen »Passager 23«. Bogen er nu oversat til dansk, og Berlingskes anmelder giver bogen tre ud af seks stjerner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gutkind.

Ifølge Fitzek forsvinder der hvert år i gennemsnit 23 passagerer fra alverdens krydstogtskibe, deraf titlen.

De fleste forsvindingssager arkiveres som selvmord, og da der ikke er noget politi ombord til at foretage den nødvendige, umiddelbare efterforskning, drukner eventuelt bevismateriale sædvanligvis sammen med de forsvundne passagerer.

Dybt traumatiseret

I »Passager 23« dukker én af dem imidlertid op igen efter at have været væk i to måneder.

Hvor hun har været i den forløbne tid, eller hvad der er sket med hendes mor, der forsvandt samtidig med hende, vil den 11-årige pige ikke ud med. Hun er tavs som graven, og der er tegn på, at hun har været udsat for seksuelle overgreb. Hun er tydeligvis dybt traumatiseret.

Det er undercoveragenten Martin Schwartz også, men af andre årsager. Han er blevet lokket om bord på skibet, som han havde forsvoret nogensinde at ville sætte sine ben på, da det var herfra, at hans hustru og søn forsvandt sporløst fem år tidligere.

En excentrisk ældre kvinde hævder imidlertid at have nyt om den aldrig opklarede sag om hans lille familie, og modstræbende reserverer han derfor en kahyt på strækningen mellem Southampton og New York.

Snart bliver han involveret i et større komplot, hvor ikke blot den genopstandne pige er en brik i efterforskningen, men hvor også andre forsvindinger, vold, voldtægter og mord hører med.

Der foregår lyssky ting på det store skib, men det er undervejs ikke til at vide, hvem der er de største forbrydere.

Skibets ejer er i gang med en – måske – skummel handel om fartøjets fremtid, der er noget skræmmende med de mange forsvundne enlige mødre og deres børn, der er noget foruroligende ved en ung kvindes planlægning af sin egen forestående død, og der er noget helt galt med den rolle, en udenlandsk rengøringskone spiller, for ikke at tale om kaptajnens ageren, hans lægekærestes, ejerens utilpassede nevøs m.fl. Og så er det mystisk, at den 11-årige pige havde Martin Schwartz’ søns yndlingsbamse i hænderne, da hun blev fundet

Sebastian Fitzek er en dreven spændings- og page turner-skribent.

Han er dygtig til at spice handlingen op med grusomheder og andre elementer af uhygge, og han er ekvilibristisk god til at snurre plottet flere gange rundt om sig selv, så læseren ikke har nogen anelse om, hvad der er op og ned, og hvor man ender.

Kønsrelaterede tabuer

Man kan ikke fange Fitzek i den mindste slinger i valsen i forhold til at hente alle stik hjem. Han fører det hele til dørs, og det er imponerende i betragtning af, hvor mange gange handlingen tager en U-vending undervejs.

Men det er faktisk også for meget af det gode, og den sandsynlige risiko er, at læserne bliver så overrumplede og rundforvirrede over forfatterens jonglering med de mange bolde og kegler og kriminalistiske krinkelkroge, at de falder af i svinget af en spændingskurve og misser meningen med det hele.

Uden at sige for meget eller spoile plottet, så tager Fitzek nemlig fat i et kønsrelateret tabu, der godt kunne tåle mere opmærksomhed, end det får. Desværre bliver temaet mere brugt som en spændingsrelateret effekt end taget rigtig seriøst, og så ender det mestendels som en plat plotmæssig fis i en skibslanterne.

Som adspredende underholdning er »Passager 23« udmærket. Den er pulsaktiverende, velskrevet og voldsom, men altså også for overlæsset med spændingslitterære special effects og repeterende, roterende plotspiraler.

»Passager 23«
Forfatter:
Sebastian Fitzek. Oversætter: Jacob Jonia. Sider: 398. Pris: 250 kroner Forlag: Gutkind.