Jakob Ellemann-Jensen er den bedste statsminister, Danmark aldrig fik. Hvis han selv skal sige det.

Det var ikke ham, der drev politik med beskidte kneb og anonyme udtalelser i et brutalt spil om magten. Men det var det, der fældede ham som formand for Venstre, efter at han et halvt år havde været nede med stress.

Hans selvbiografi »Udvalgte kolbøtter« er en fortælling om en folkevalgt, der var for pæn til politik.

Han formulerer det selv i en afsluttende efterskrift med henvisning til Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen: 

»De er vokset op i ungdomspolitik, det er jeg ikke. De elsker selve spillet om magten for spillets skyld, det gør jeg ikke. De næres af kampene og er ekstremt dygtige til at udholde dem. Det er ikke sådan, jeg er.«

Han kunne også have nævnt Troels Lund Poulsen og vel også Stephanie Lose. Det er bogens største svaghed, at han ikke inddrager efterfølgerne i toppen af partiet som en større del af fortællingen om hans nedtur og farvel. Det MÅ de have været. 

Troels Lund Poulsen som kronprinsen og Lose som næstformand. Måske for det gode – eller snarere det modsatte.

Den tidligere Venstre-formand og minister Jakob Ellemann-Jensen fortæller for første gang sin historie i dansk politik.
Den tidligere Venstre-formand og minister Jakob Ellemann-Jensen fortæller for første gang sin historie i dansk politik. Foto: Forlaget 28B

Venstre er Danmarks mest brutale parti, sådan som det først på året ikke mindst fremgik af Søs Marie Serups anmelderroste »Vind eller forsvind. Kampen om Venstre«. 

På stort set alle leder og kanter bliver det bekræftet i Ellemanns nye bog, når han skildrer magtkampene mellem Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen om formandsposten og ikke mindst sit eget opgør med Inger Støjberg. Det er artige sager, som man siger. Men det handler om dem, der ikke mere er i partiet. I forhold til Venstre i dag er det en gratis omgang.

Den nuværende partitop – Lund og Lose – skildres derimod nærmest uskyldsrene og med en anden respekt. Man sidder tilbage med den tanke, at Ellemann ikke vil have skudt i skoene, at bogen er en slags tak for sidst. Den er ikke skrevet for at skade Venstre, men mere for at styrke hans eget eftermæle.

Magtkamp mod Støjberg

Bogen beretter stærkt om kampen mellem ham og Inger Støjberg om at lede Venstre og om Venstres politiske retning. Han fortæller, at han oftest stod alene med sin opfattelse af, at en rigsretssag mod hende  var nødvendig.

Jakob Ellemann-Jensens bog berører også hans magtkamp mod Inger Støjberg og hans forsøg på at få opbakning til en rigsretssag mod hende.
Jakob Ellemann-Jensens bog berører også hans magtkamp mod Inger Støjberg og hans forsøg på at få opbakning til en rigsretssag mod hende. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Søs Marie Serup ser det i sin bog som en del af en anden magtkamp: 

»Ser man kynisk på det, lod Venstres øvrige topfigurer formandskabet bokse sig selv ud mod hinanden. De kunne have grebet ind, men lod dem i stedet tæve hinanden, indtil de begge lå i kanvassen. Uden at de havde rørt en finger, var vejen dermed banet for de næste i rækken«. 

I Ellemanns fortælling er det mest mellem linjerne.

Lider nederlag

Hans egen forklaring på sit formandsfarvel er ikke stressforløbet og frygten for et tilbagefald. Det skyldes først og fremmest, at hans opgør med landbruget i form af en CO₂-afgift på kunstgødning lider nederlag. 

Det jyske bagland slår ham populært sagt i gulvet under et afgørende møde i partiets forretningsudvalg 10. oktober 2023 og på en måde, der hidtil ikke har været kendt – heller ikke i Serups bog. 

Knockouten bliver ikke mindre af, at partiets »grand old man«, Claus Hjort Frederiksen, på samme møde underminerer hans autoritet og ambition om at lede partiet på en anden måde, end Hjort selv gjorde det. Hjort var under Venstre-statsminister Anders Fogh Rasmussen en slags ridefoged, der kvalte enhver debat i partiet.

Claus Hjort Frederiksen overværer Jakob Ellemann-Jensen, Sophie Løhde og Karsten Lauritzen under Venstre's pressemøde i forbindelse med deres sommergruppemøde på Hotel Alsik i Sønderborg, 21. august 2020.
Claus Hjort Frederiksen overværer Jakob Ellemann-Jensen, Sophie Løhde og Karsten Lauritzen under Venstre's pressemøde i forbindelse med deres sommergruppemøde på Hotel Alsik i Sønderborg, 21. august 2020. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Men hvor er Lund og Lose under mødet og det efterfølgende forløb? Ellemann nævner dem ikke. Er det tavshed som under opgøret med Støjberg? Eller en slags mord pr. stedfortræder? Læseren kan kun gætte.

Få dage efter beslutter han at gå af. Troels Lund reagerer med et: 

»Det er jo, som det er, Jakob«.

Ellemanns bog er på lange stræk en frustreret, men også fængslende skildring af et politisk liv på Christiansborg, der ideelt set burde have været anderledes. Hvor hans ambition om en anden og mere inkluderende ledelse end partiets traditionelle benhårde topstyring lider skibbrud. De fleste læsere vil nok kvittere med et »desværre«.

Ellemann fortæller selv, at bogen har ligget parat til udgivelse et stykke tid. Men han har ventet på, at SVM-regeringen var fortid, så bogen ikke blev del af en valgkamp. 

Nu kommer den så i stedet midt under Troels Lund Poulsens forhandlinger som kongelig undersøger og Venstres interne overvejelser om stadig at kunne sidde i regering med Mette Frederiksen – eller snarere ikke. 

Læseren er nok ikke i tvivl om Ellemanns opfattelse. Hans argumenter for at gå i regering med hende i december 2022 er stadig gangbare.

Troels Lund mener næppe, at Ellemanns bog på nogen måde er hjælpsom. Mere pæn er forgængeren altså heller ikke.

»Udvalgte kolbøtter«

Forfatter: Jakob Ellemann-Jensen. Sider: 288. Pris: 299,95 kroner. Forlag: Forlaget 28B.

Peter Lautrup-Larsen har som tidligere politisk reporter og kommentator mere end 40 års erfaring på Christiansborg.