I Rikke Viemoses roman er ligheden med virkeligheden »tilsigtet«. Det gør det umuligt ikke at spekulere
Rikke Viemoses debutroman »En anden tid« er baseret på virkelige hændelser. Hvor mange vil mon føle sig krænkede?

Rikke Viemoses debutroman »En anden tid« er baseret på virkelige hændelser. Hvor mange vil mon føle sig krænkede?

I begyndelsen var overgrebet. Det var en anden tid. Det var før #metoo. Krænkeren var en kvinde, og den krænkede var en mand, for mænd kan voldtages, og kvinden, der forgreb sig, havde magten over manden. Og hun havde det ikke fysisk, men mentalt, og han kunne ikke stå imod. Han fik rejsning, midt i sin elendighed.
Det sker i forfatteren og journalisten Rikke Viemoses debutroman »En anden tid«, og det er ret voldsomt. Der er også noget andet på spil. Romanen bekendtgør fra begyndelsen, at »enhver lighed med virkeligheden er helt tilsigtet«.