I »Ønsketænkning« banker Glenn Bech derudad som en skyggeboksende Duracell-kanin på ecstasy. Det er ikke kun godt

AOK
Litteratur
Anmeldelse

I essayet »Ønsketænkning« kan man desværre alt for godt mærke, at Glenn Bech er et produkt af Forfatterskolen, hvor form altid har været vigtigere end indhold, og hvor læseren er en, der ikke nødvendigvis behøver at være der.