Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
På befrielsesdagen 5. maj 1945 kunne den lokale befolkning ved fiskerlejet Klintholm Havn på Møn se en gammel, ramponeret pram, der blev bugseret ind i havnen.
Da man åbnede for lasten, så danskerne 345 tidligere fanger fra den nazistiske kz-lejr Stutthof. De var af nazisterne blevet beordret ud på en march, og undervejs døde mange af dem. Syge, udsultede og elendige var de vandret nordpå og havde fået plads på en udslidt pram, der bragte dem til Danmark. De 345 fanger var en blandet flok af russere, polakker, medlemmer af Jehovas Vidner og en enkelt tjekkisk-jødisk kvinde.
»Der er i det hele taget en pænhed og mangel på dybere forståelse af ondskaben i danske historiebøger – med undtagelse af nazisternes ondskab.«
De danske hjælpere
Sådan begynder dramaet om fangerne fra Stutthof, der havnede for en stund i Danmark. Historien fortælles i Jesper Clemmensens og Thomas Albrektsens bog »Skibet fra Helvede«.
Den lokale befolkning tog imod de udsultede mennesker og iværksatte en større redningsaktion, som er bogens centrale omdrejningspunkt. Baronen fra Liselund, Niels Rosenkrantz, der var leder af den lokale frihedskæmpergruppe, lægen Rasmus Fenger og den lokale Røde Kors-leder Helene Mortensen stod bag organiseringen af hjælpearbejdet, der reddede de fleste af de tidligere fangers liv.
Heldigvis holder de to forfattere sig ikke til det lokale hjælpearbejde, men folder historien ud, så man får et indgående kendskab til flere af skæbnerne og forholdene i Stutthof, hvor der også sad mange danske fanger.
Mange af folkene i prammen var polakker, og bogen beskriver den polske hærs modstand mod den tyske invasion, og hvordan mange polakker senere blev organiseret i modstandsgrupper. Først var de medlemmer af ZWZ, Unionen For den Væbnede Modstand, og senere sluttede de fleste grupper sig sammen i Hjemmehæren (Armia Krajowa).
Franciszek Wysocki var en af flygtningene i prammen. Han var egentlig flådeofficer og blev efter den tyske invasion medlem af modstandsgruppen De Grå Rækker. Han blev arresteret i efteråret 1942 og deporteret til Stutthof i 1943.
Han blev udsat for tortur og sult. På Møn spillede han en vigtig rolle, fordi han kunne tysk og derfor blev mellemled mellem flygtningene og danskerne. Efter Møn rejste han til Gdańsk, men her ventede nye prøvelser under det kommunistiske regime, fordi myndighederne betragtede ham som vestlig spion. Han var dog heldig og fik ikke, ligesom mange hjemvendte russiske krigsfanger, automatisk ti år i Gulag.
Jødisk pige skriver
En anden skæbne, der fascinerer, er den jødisk-tjekkiske kvinde Hilda Novachovà, der af tyskerne var deporteret til Theresienstadt i maj 1942 og derfra videre til Auschwitz-Birkenau i december 1943 og atter videre til Stutthof i 1944. Hele hendes familie blev myrdet. På Møn spillede hun en vigtig rolle som sygeplejerske. Forfatterne har fundet et brev fra hende i lokalarkivet, der er stærkt bevægende:
»Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg ville blive fri og få muligheden for at vende hjem. Der gik ikke én dag, uden at jeg stirrede døden i øjnene, og forestil dig, hvor forfærdeligt det var at være omgivet af mennesker, som brød sammen og led den værste død, man kan forestille sig …«
Hilda Novachovà emigrerede til USA og døde i 2001.
Det fine ved denne bog, som i andre bøger af Jesper Clemmensen som »Flugtrute Østersøen« (2012) og senest Afhopperne (2020), er, at han og hans medforfatter ikke nøjes med den snævre danske fortælling, men at vi gennem menneskeskæbner, der strandede i Danmark, får skæbnefortællinger fra Europa.
Ondskaben var ikke blot nazistisk
Men forfatterne får ikke fat i ondskabens dybde. I skildringen af de polske modstandsgrupper får man udelukkende indtrykket af en heltemodig indsats mod nazisterne, og forfatterne skriver, at Hjemmehæren under opstanden i Warszawa i 1944 befriede mange:
»Blandt de befriede var jøder, som siden elimineringen af ghettoen havde levet under falsk identitet blandt den ikke-jødiske befolkning. Mange af jøderne sluttede sig til oprøret …«
Sagen er ikke så simpel. Det er en af ondskabens særlig ubehagelige kapitler, at de polske modstandsbevægelser også slog jøder ihjel og nægtede at samarbejde med jødiske partisaner. Jøderne havde under den senere Warszawa-opstand et generelt dårligt indtryk af Hjemmehærens forhold til jøderne. Det er selvfølgelig et stærkt kontroversielt emne, og den polske regering afviser enhver anklage, men Jesper Clemmensen og Thomas Albrektsen skulle selvfølgelig have redegjort for problematikken.
Der er i det hele taget en pænhed og mangel på dybere forståelse af ondskaben i danske historiebøger – med undtagelse af nazisternes ondskab. I Peter Øvig Knudsens bog om Blekingegadebanden, »Blekingegadebanden« (2007), er medlemmer af banden blot forvildede, voldelige idealister og ikke kyniske terrorister og jødehadere. Og det samme gør sig gældende for hans bog om BZ-bevægelsen, »BZ – et familiedrama« (2016), hvis mest voldelige og terroristiske angreb ramte israelske rejsebureauer, hvilket ikke er medtaget i bogen.
I Bo Lidegaards bog om de danske redningsmænd af danske fanger fra nazistiske lejre, »Redningsmænd« (2015), er danskerne idealistiske, gode hjælpere, og forfatteren forstår ikke, at den danske indsats efterlod ikkedanske jødiske fanger i Theresienstadt med en følelse af svigt og forladthed. Og Bo Lidegaard undgår at nævne, at efter de danske Røde Kors-delegaters besøg i Theresienstadt i 1944 skrev de løgnagtige rapporter om, hvor godt alle jøder havde det i den nazistiske fangelejr.
Disse rapporter tilgik de amerikanske myndigheder og var med til at forvanske disse myndigheders opfattelse af jødernes situation. I deres naivitet var de danske delegater med til at skabe lidelse, hvilket også er en del af historien, men generelt udeladt af danske historikere.
Jesper Clemmensen og Thomas Albrektsen falder i samme fælde ved ikke tilstrækkeligt at udforske ondskaben, men alligevel får bogen fem stjerner, for der er tale om et væsentligt og bevægende værk.
»Skibet fra Helvede – da Anden Verdenskrigs rædsler drev i land på Møn«
Forfattere: Jesper Clemmensen og Thomas Albrektsen. Sider: 328 sider. Pris: 300 kr. Forlag: Lindhardt og Ringhof.