Erling Jepsen dykker igen frivilligt ned i det forgangne og fortrængte. Resultatet er typisk ham. Med simple virkemidler skriver han familiens traumer frem. Denne gang om morens fascination af nazismen.
Vi skriver 1919. Jes har været med i verdenskrigen, på tysk side, for han er fra syd for grænsen, fra Sydslesvig. Han har også været i russisk krigsfangenskab, og nu er han kommet hjem, og han har gået hele vejen, og han er totalt smadret.
Erling Jepsens nye roman, »Min mor og doktor Goebbels«, handler om ham – forfatterens morfar – og om resten af hans sammensatte og sære familie og om det tyske i det danske og det danske i det tyske. Om at være dansk og leve med det tyske tæt på. Om et vilkår og en virkelighed.
