Hun beskriver en verden i opbrud – men heldigvis er der et lille dystopisk lys i mørket
Prisbelønnede Emma Bess rammer lige ned i den aktuelle virkelighed med et dystert drømmescenarie, skrevet som løsrevne dagbogsblade af en 13-årig pige.

Prisbelønnede Emma Bess rammer lige ned i den aktuelle virkelighed med et dystert drømmescenarie, skrevet som løsrevne dagbogsblade af en 13-årig pige.

Verden er i opbrud. Perplekse og pinefuldt betragter vi begivenheder, vi ikke troede mulige. Klimakrise, krige, kollapsende ordner og kontant, konstant bulldozerretorik i en lind og ustoppelig strøm sætter os om ikke skakmat, så målløse og mundlamme. Vi mister mælet.
Det gør jegfortællerens søster i Emma Bess’ sansende, søgende, spøgende roman »Spøgelsesår« også.