Er der en forfatter på den danske krimi- og spændingslitteraturscene, der skiller sig ud, og som – udtrykt med en fortærsket kliché – forstår at genopfinde sig selv, er det Susanne Staun. 

Hun har mere humor og et bedre sprog end de fleste, hun har en krøllet hjerne og et kreativt, men yderst kompetent tag på krimigenrens sædvanlige kendetegn. Og så tør hun spidde dvaske vaneforestillinger og sparke til ukritiske rygmarvsreaktioner og invitere sine læsere til at se en sag fra mere end én vinkel.