Der dufter af død i Jørgen Leths nye samling digte.
De svæver mellem liv og ikkeliv.
Del:
Han er den »smalle« kunstner med den berømte cykelstemme – og han skriver så mørkt og godt, at det gør ondt
Jørgen Leth skriver om skridtenes skrøbelighed og om den død, der skal komme, og om et sted i det fjerne og varme, der var engang, men som ikke længere er. Og så runder han i sin nye, gode digtsamling den elskerinde, der indirekte gav ham kvaler.
