Stephen King, der netop er fyldt 75 år, har brugt det meste af sit liv på at fortælle historier, der stort set alle har det tilfælles, at de gør andre mennesker bange.

Det er der dog absolut ingen risiko for, at man bliver af at læse The Master of Horror’s seneste værk, »Et eventyr«, der godt nok lanceres som en rædselsvækkende fortælling om det godes kamp mod en overvældende ondskab, men som mest af alt føles som en alt for lang forelæsning i faget Fodslæbende Fantasy.