Den kunne ikke være mere aktuel, italiensk-schweiziske Giuliano da Empolis nye roman, »Grundlæggeren«, og slet ikke her til lands, hvor vi i de seneste uger har haft en fælles ophidset debat om AI. Ikke fordi bogen handler om bøger skrevet af efter andres værker, og heller ikke fordi da Empoli har brugt kunstig intelligens til at skrive sin roman. Det har han helt sikkert ikke.

Men fordi den handler om, hvordan AI også kan bruges. Fordi den handler om AI og overvågning. Om få menneskers magt over alle os andre. Om et meget realistisk scenarium, hvor fiktionen overgår virkeligheden, og hvor virkeligheden og »den menneskelige faktor« forsvinder, udryddes.