Forfatter gør en usædvanlig bid danmarkshistorie levende
Meget i Peder Frederik Jensens roman »Pigen og verden« er rigtig godt. Men Berlingskes anmelder blev også lidt træt.

Meget i Peder Frederik Jensens roman »Pigen og verden« er rigtig godt. Men Berlingskes anmelder blev også lidt træt.

Peder Frederik Jensens roman »Pigen og verden« er en selvstændig fortsættelse af »Rans vilje« fra 2023, som foregik i årene efter den store stormflod i 1872, som ramte det sydlige og østlige Danmark, ikke mindst Lolland og Falster, hvor store dele af jorden blev oversvømmet.
I »Rans Vilje« bor sømanden Roar i et hus på den yderste ø i den fjord, som snart skal inddæmmes og forsvinde. Her driver en dag efter stormfloden en kasse med en lille pige forbi sømandens hus, og han tager hende til sig.