Der er en første gang for alting, også for mit vedkommende i dette møde med den verdensberømte forfatter Haruki Murakamis fiktion. »Mystiske fortællinger fra Tokyo« indeholder fem korte noveller, der blev udgivet i Japan for første gang i 2005.

For mig blev dette en lille smagsprøve på den skattede skribent, hvis samlede forfatterskab i en dansk oversættelse nu udgøres af 12 romaner. Fem novellesamlinger. To illustrerede noveller og to selvbiografiske essays.