Fem stjerner: Rystende bog afdækker elitens forkærlighed for tortur og noget af Danmarks mørkeste fortid

Boganmeldelse: Forskeren, dr. phil. Tyge Krogh dokumenterer, at Danmark gjorde udbredt brug af tortur, da andre europæiske lande forbød brugen. Hans vigtige bog afdækker noget af Danmarks mørkeste fortid.

Det dominerende torturinstrument i perioden 1772-1837 var den såkaldte nihalede kat. Pisken her er fra 1800-tallets engelske flåde. Både mænd og kvinder blev pisket – ofte for hvad vi i dag vil kalde mindre tyverier. Illustration fra bogen

De rigtig gode historiebøger er dem, der ryster os i vor grundvold, og som får os til at se anderledes eller blot mere nuanceret på vor fælles fortid.

Sådan en bog er arkivar, dr.phil. Tyge Kroghs bog »Den skarpe eksamination. Tortur i Danmark – og dens ofre«.