Han er en sær snegl, ham Mikael. 

Han bor i sit store hus, med sin hund, men uden en kvinde, for sådan en har han aldrig haft, ikke på den måde, han er jomfru og midaldrende og venne- og barnløs og tåler ikke kaos og kan ikke lave mad (»Dog kan jeg forskellige ting med æg.«), og han tåler ikke ret godt lugte og tøj, der kradser. Han har mange penge, for han tjente sin første million som 18-årig, og det lyder jo godt, men så behøver han ikke lave noget, og det er måske mindre godt, for lediggang er som bekendt roden til alt ondt.