Jeg har altid en bog med i metroen. Sådan én som ikke vejer eller fylder, men ikke af den grund er uden tyngde. 

Den strømløse ting adspreder mig, mens jeg kører fra A til B. Den er samtidig en diskret opfordring til mine medpassagerer: Sky skærmen! Bare en gang imellem! Dyrk det analoge! Nyd det strømløse!