Jeg spiller med åbne kort og indrømmer, at jeg var Tine Høeg-jomfru, da min redaktør overrakte mig forfatterens nye roman, »Ultramarin«, men jeg skyndte mig (som den måske sidste læser i Danmark) at sluge de tre foregående bøger, »Nye rejsende«, »Tour de chambre« og »Sult« med stor fornøjelse. 

Med det samlede oeuvre i frisk erindring står det klart, at »Ultramarin« er en alkymistisk onepot-blanding af alt det gode fra de tidligere værker.