Forestil dig en arbejdsplads, hvor du møder ind hver morgen uden at forstå den dybere mening. En kafkask arbejdsplads, hvor mennesket ender afmægtigt og hvirvles stadig længere ned i ligegyldighedens malstrøm, hvor drømme langsomt, men sikkert, går i opløsning.

Deprimerende, ja, men sådan er skæbnen for tre unge mennesker, der får job i et kolossalt industrikompleks ved navn »Fabrikken«. Den ene knokler med tårne af papir ved makulatoren; den anden sidder dag efter dag med sin røde kuglepen som korrekturlæser foran uforståelige dokumenter; den tredje – og højest rangerede af flokken – undersøger mosser på den endeløse fabriksgrund.