»Gud bliver til« er meget let at læse og meget, meget morsom. Man har lyst til både at grine og græde, skriver Berlingskes begejstrede anmelder om Jens Blendstrups nye roman.
Det begynder så smukt, at man er nødt til at citere det.
»Der ligger et foster i en kvindes mave. Det ligger og øver sine ben. Der er ikke meget plads, men der er varmt og godt. Fosteret ser ingenting, men det mærker bækkenet og lungerne på moderen. Det trækker vejret gennem sin navlestreng, og det ruller rundt og drejer sig. Det strækker sine ben og folder dem sammen. Det er som at være i en svømmehal, i Jordens mindste børnebassin.«
