Dobbeltanmeldelse: Hun står stærkt til nobelprisen og er (langt om længe) blevet en kvinde til tiden

Tiden har endelig indhentet den antiguansk-amerikanske forfatter Jamaica Kincaids romaner »Lucy« og Annie John«. De fortæller om pigers og kvinders vilkår i en ikke alene mandsdomineret, men også kolonialistisk verden – og de gør det på baggrund af forfatterens eget levede liv.

Jamaica Kincaid har selv sagt, at alt i hendes bøger er sandt, og at alt i hendes bøger er usandt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Fredrik Sandberg 10080 Fredrik
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den antiguansk-amerikanske forfatterinde Jamaica Kincaid er før blevet bragt på banen herhjemme, men nu relanceres hun med to romaner, fordi tidens vinde for alvor blæser hendes vej og blandt andet nævner hende som nobelpriskandidat. Jamaica Kincaid skriver nemlig om pigers og kvinders vilkår i en ikke alene mandsdomineret, men også kolonialistisk verden på baggrund af sit ege levede liv.

Hun blev født i 1949 i  St. John’s, hovedstaden i Antigua, der fik fuld selvstændighed i 1981. Hun slægtede sin højt begavede mor på og var dygtig i skolen, men blev som 16-årig taget ud for at bidrage til hjemmets økonomi. Fra hun blev ni år, havde hun nemlig fået den første af tre mindre brødre, tømrer-stedfaderen var syg, og moderen kunne ikke klare det hele selv. Som 17-årig kom hun så til USA som au pair, men hun nægtede at sende sin løn hjem til familien, brød med den og kom først på besøg igen 20 år efter.

»Kincaid har selv sagt, at alt i hendes bøger er sandt, og at alt i hendes bøger er usandt.«


Jamaica Kincaid har selv fortalt, hvordan hun følte, at hjemmet ikke alene blev knapt på materielle goder, da de blev flere i familien, men også at der blev mangel på kærlighed. Og at den knaphed over for hende erstattedes af en form for ondskab og forsømmelse.

Hun blev døbt Elaine Potter Richardson, men valgte at tage navnet Jamaica Kincaid, da hun i  1973 begyndte at skrive, for på armslængde at kunne skrive om den person, hun havde været. Ud over sit forfatterskab var Kincaid i 20 år fast skribent for The New Yorker. I dag er hun  underviser på Harvard og passioneret haveskribent.

»Kincaid har selv sagt, at alt i hendes bøger er sandt, og at alt i hendes bøger er usandt.«


Kincaid har skrevet i alt fem romaner, og to af dem udgives nu samtidig, nemlig de beslægtede »Annie John« fra 1985 og »Lucy« fra 1990.

»Annie John« handler om pigen Annie, der bærer samme navn som sin mor. Begge er højt begavede og videbegærlige og har nedarvede synske evner, og de første 10 år indgår mor og datter i et symbiotisk forhold: Moderen er ikke alene Annies store kærlighed, hun dyrker også datteren som en helligdom og »fortæller« hende igen og igen, så datteren slet ikke er i tvivl om sin egen identitet: Den er, hvad moderen har defineret gennem sine ord, sin ros og sine kærlige blikke.

Bogomslag til bogen »Annie John«. Fold sammen
Læs mere
Foto: C&K.

Men da Annie kommer i puberteten, føler hun, at moderens blik ændres. At hun bliver kritisk og nedladende og ikke længere vil have syet identiske kjoler til dem. Annie kaster i stedet sin kærlighed på en skoleveninde, og for at straffe moderen indvier hun hende aldrig i dette hjertevenindeskab.

Hun bliver to personer: Én uden for og én inden for hjemmets grænser. Og den, hun er derhjemme, lyver og stjæler for at opretholde den ydre identitet, hun har skabt sig– samtidig med, at hun bliver ved at være den toneangivende i sin klasse, hvad enten det drejer sig om lektier, sport eller eksperimenter med den spirende seksualitet og identiteten som kvinde. Da hun fylder 17, har Annie endegyldigt opgivet sin mor og flytter hjemmefra. Hendes hjemmesnedkererede seng er helt bogstaveligt blevet for lille, og tømrer-faderen har lavet hende en rejsekiste i stedet.

I »Lucy« følger vi den 18-19-årige Lucy som au pair i New York for en familie med fire døtre. Hun har instinktivt et had-kærligheds-forhold til au-pair-moderen, Mariah, fordi hun ser sin egen forhadte mor i alle andre mødre.

Mariah er dog ikke som Lucys mor, der kun kunne forholde sig til datteren, hvis hun fungerede som et spejl. Tværtimod er Mariah reflekteret og vil gerne være Lucys fortrolige på pigens egne præmisser. Mariahs frisindede tilgang kombineret med Lucys bitre vrede og oprørstrang betyder, at hun for alvor får taget hul på et moderne ungdomsliv a la slut-60ern,  komplet med marihuana, løsagtige veninder og tilfældig sex, ligesom hun får åbnet for noget, hun har fortiet:

Hun er ikke enebarn, men har yngre søskende derhjemme, som, føler hun ændrede hele hendes eksistensgrundlag. Tilmed er de drenge og sættes derfor op på en piedestal af forældrene, hvis ambitioner for hende højst rækker til at være sygeplejerske, men ikke for eksempel læge, selvom det falder hende naturligt at være leder og frontfigur. Konstant omgives Lucy af falskhedens farve, gul, som giver hende kvalme: Fra au-pair-familiens hårfarve til det Wordsworth-digt om påskeliljer, hun skulle lære udenad og fremføre i skolen. Og hun reflekterer over sit navn, Lucy; en feminin version af Lucifer, den faldne engel, som først var elsket af Gud, men siden blev kendt som Djævelen.

Kun en mor kan elske så uligevægtige personer

For begge bøger gælder det, at deres følelsesregistreringer er betydeligt vigtigere end deres handlingsforløb, der begge er variationer over Jamaica Kincaids eget liv. Selvom »Annie John« og »Lucy« er skrevet 20 år efter den tid, de beskriver, emmer de nemlig begge troværdigt af en teenagers vrede og uforsonlighed.

En personlig, barnlig, forkælet vrede, som Kincaid får til at gælde på alle kvinders vegne, og til dels på de tidligere koloniers. Uforsonligheden kan dog umiddelbart gøre det svært for læseren at holde af Annie og Lucy, hvilket perfekt understreger, hvad pigerne kommer til at afsløre »ufrivilligt«: Man skal være mor for at elske så uligevægtige personer. Og det gør Annies og Lucys mødre – til døtrenes store irritation – ubetinget; det ville ellers være mere belejligt for pigerne, hvis deres had var gengældt, for så ville de for alvor kunne få ved til deres bål.

Bogomslag til bogen »Lucy«. Fold sammen
Læs mere
Foto: C&K.

Måske af den grund kom »Lucy« også mest ind under huden på mig. For selv om debutbogen, »Annie John«, rummer stærke billeder, som for eksempel, at de unge piger gør sig spæde seksuelle erfaringer på en kirkegård, er »Lucy« skriveteknisk betydeligt mere sikker. Ikke mindst fordi store dele af den dedikeres til au-pair-moderen Mariah og hendes tilsyneladende så harmoniske familie.

Mariah er en kvinde, som ikke kan forstå, at man ikke både kan dyrke en romantisk køkkenhave og invitere kaniner tæt på sit hjem. At gøre pigen Lucy til den evige gæst i en familie (hvilket au-pair-forældrene faktisk for sjov kalder hende, Gæsten), giver endvidere Jamaica Kincaid den nødvendige afstand til at kunne reflektere nøgternt over den illusion, en familiekonstellation kan være. En afstandtagen, som alt andet lige virker for kold, kynisk og usympatisk i »Annie John«, men som i »Lucy« bliver interessant.

Jamaica Kincaid har selv sagt, at alt i hendes bøger er sandt, og at alt i hendes bøger er usandt. Derfor kan hun, der selv har defineret sit navn, land og skæbne og dermed åbnet for æsken med identitetslege, også spille på sammenfald af alt fra navne til konkrete datoer og relationer i en kalejdoskopisk leg mellem sig selv, Annie John og Lucy, ligesom man kan dreje på kalejdoskopet og se pigerne som sorte gæster i en hvid verden.

Men man kan også bare læse bøgerne som skildringer af stækkede pige- og kvindeliv. Og dermed om årsagerne til, at ingen af de to piger for alvor kan indgå i kærlighedsrelationer, uden at de også indeholder en form for vold og dominans, enten fysisk eller mental. Og at de vil selv være vinderne, uanset prisen. Jamaica Kincaid og hendes teenager-alteregoer Annie John og Lucy er med andre ord både interessante og udfordrende bekendtskaber, og de bør læses sammen.

Annie John

★★★★☆☆

Forfatter: Jamaica Kincaid. Oversættere: Benny Andersen og Cynthia Rosalina de la Touche Andersen. Sider: 160. Pris: 200 kroner Forlag: C&K.

Lucy

★★★★★☆

Forfatter: Jamaica Kincaid. Oversætter: Camilla Christensen. Sider: 144. Pris: 200 kroner Forlag: C&K.