Ung kunst
Skal der hel unik kunst under juletræet fra et af landets største kunsttalenter, kan man møde dem på Kunstakademiets julemarked på Kunsthal Charlottenborg. Her sælger de kunststuderende ud af værkerne, så der er rig mulighed for at finde specielle sager. Der er også mulighed for at købe bøger fra Kunsthal Charlottenborgs boghandel til gode priser. Markedet finder sted to gange. 13. december kl. 17-20 og 17. december kl. 11-17. Måske scorer man sig et værk fra fremtidens Picasso?
Julemarked nordpå
Der er masser af udendørs julemarkeder, og det her er et af de nye. På Nord Julemarked ved Skovriderkroen finder man et hav af udstillere. Her er brugskunst i lange baner, julepynt og inspiration til julegaveideer og søde sager. Der er også et såkaldt foodcorner med mad og drikkevarer. For de yngste er der julemand, ponyridning og ballondyr. Der er også et stort kreatelt, hvor ungerne kan slå sig løs. Markedet er åbent 1. december fra kl. 14-18 og 2. og 3. december fra kl. 10-18. Børn til og med 12 år kommer gratis ind, pensionisters entré koster 45 kroner, og en voksenentré er på 75 kroner. Læs mere på nordjulemarked.dk
Lys på vandet
Det er efterhånden gået hen og blevet en juleklassiker. 13. december flyder Lucia Kayak-optoget gennem byen. Kl. 16.30 er der afgang fra Kalvebod Bølge, og så padles der ellers rundt i havnen med stop og sang flere steder. Optoget er blevet et stort tilløbsstykke og tiltrækker mange besøgende, så der er mulighed for at støde til, hvor det passer dig. Her kan du se optoget: Kl. 17.00 Fælles samling ved Kayak Bar, og herefter er der Lucia-sang følgende steder: Kl. 17.15 Nyhavn, kl. 17.45 Christianshavn, kl. 18.10 Blox, kl. 18.30 Højbro Plads, kl. 18.45 Kayak Bar. Turen slutter kl. 19.30 ved Kalvebod Bølge.