Plys holdt meget af en lille forfriskning klokken elleve om formiddagen, og han blev svært glad, da han så Ninus stille tallerkner og krus frem; og da Ninus spurgte: »Vil du have honning eller syltetøj til brødet?«, blev han så betaget, at han sagde: »Begge dele,« men skyndte sig så, for ikke at være ubeskeden, at tilføje: »men du behøver ikke at give mig noget brød, tak.«
Så Plys fik sin morgenmad, og han spiste sig så mæt og tyk, at han ikke kunne komme ud af kaninhullet, og så måtte han blive i det i en uge, til han igen var så tynd, at Jakob og Ninus og Ninus’ slægtninge og Ninus’ andre venner kunne hive ham ud, og det gjorde de så, svup, og han og Jakob spadserede hjemad, hver til sit, og Jakob kiggede kærligt efter ham og sagde ved sig selv:
