Det er næsten uhyggeligt, så meget Henrik Pontoppidans københavnermiljø i den netop genudgivne »Mands himmerig« fra 1927 minder om nutidens Danmark.

Bogen foregår lige inden krigsudbruddet i 1914. Her synger en kakofoni af stemmer – selvløgnere, pragmatikere og idealister – om en splintret fælleskultur.