Den unge digter Amina Elmi var lidt gal over, at Weekendavisen ikke anmeldte hendes debutdigtsamling, »Barbar (tavshedens objekt)«, da den udkom, men først da den var blevet hædret med BogForums debutantpris, og det kan man jo godt grine lidt ad.
Som om det er en ret at blive anmeldt.
Men, men, men … når det er sagt, så er »Barbar (tavshedens objekt)« faktisk en virkelig fin digtsamling, der blandt andet udmærker sig ved at holde trofast i sin grundpræmis (hvor digterens somaliske baggrund spiller en stor rolle), samtidig med at den løfter sig over samme grundpræmis og bliver til, ja, kunst.
Poesi som bedst er sprog som bedst, og Amina Elmis debut er god poesi. Den er én af den slags digtsamlinger, man bør unde sig selv at læse. Og genlæse. Også selvom man normalt slet ikke er til lyriklæsende udskejelser hjemme i lænestolen.
Amina Elmi: »Barbar (Tavshedens objekt)«. Gyldendal.