Den litterære verdensstjernes kugleskøre pen kan ikke redde de mange halvbagte ideer
Novellesamlingen »Min onde mor« er desværre præget af meget svingende kvalitet, når det kommer til fortællingernes indhold. Margaret Atwood (f. 1939) er uden tvivl en eminent prosaist, men udgivelsen rummer for mange løse skitser, der enten synker til bunds i en tyk tåge af melankoli eller bare forbliver uinteressante. Arthur Mola
Boganmeldelse: Canadiske Margaret Atwoods novellesamling »Min onde mor« rummer gode elementer af sorgarbejde, hekserier og rørende tilbageblik, men virker overordnet søvndyssende og ufuldstændig.
Canadiske Margaret Atwoods novellesamling »Min onde mor« indeholder 15 fortællinger og falder i tre dele. Første og sidste del har ægteparret Tig og Nell i centrum, hvor en del af historierne omhandler det sorgarbejde, hustruen skal igennem efter tabet af sin elskede mand.
Atwood mistede selv sin partner, forfatteren Graeme Gibson, tilbage i 2019, og fortællingerne læses som en slags selvterapi og en tur gennem hyggelige minder og hverdagsagtige øjeblikke fra et langt og omsorgsfuldt ægteskab. Det svinger dog mellem ganske rørende læsning og det til tider desværre også ret så søvndyssende.
Del:
