Hvis man som jeg ikke som udgangspunkt interesserer sig synderligt for kongeliges gøren og laden, er en roman med prins Henrik som hovedperson ikke umiddelbart det, man har mest lyst til at bruge sin måske sparsomme læsetid på.
Til gengæld er Mich Vraa jo altid værd at læse – og bemærk så venligst også, at hans nye roman, »Under en anden himmel«, nok handler meget om en ældre halvsenil mand af fransk herkomst (der kun kan være prins Henrik), men ikke handler meget om at være kongelig. Faktisk slet ikke.
Den skildrer ikke mindst (om end ikke kun) det at være et menneske, der er vokset op i en tid og under nogle vilkår, der afspejler fransk kultur på godt og ondt: En barndom i Fransk Indokina. Erfaringer i det Algeriet, der kæmpede for og vandt sin frihed. En bohemeungdom i Paris i forrige århundrede, da byernes by virkelig var byernes by – både intellektuelt, sanseligt, erotisk og musisk.
Det er sådan et liv, »Under en anden himmel« handler om. Om prins Henriks liv, før han blev prins Henrik. Og det er sådan et liv, der ses tilbage på i store dele af romanen, hvor også et andet liv, en ung kvindelig koks, sættes i spil.
Så er scenen sat.
To liv mødes og brydes og belyser hinanden, og Mich Vraa sætter det hele overlegent i scene, mens hans store sproglige overskud klarer resten.
En sjælden litterær fornøjelse.
Mich Vraa: »Under en anden himmel«. Lindhardt og Ringhof.