Jeg kan bedst lide blomsterne, fuglene og svampene i Stine Ellerbæks debutroman, »En skov at fare vild i«. 

Svalerne, der flytter ind i garagen, da Stine, Simon og to børn skifter Frederiksberg ud med eget hus i Klitmøller, hvor de skal udleve drømmen om at leve tæt på naturen. Svalerne, der flytter ind i teltlejren i Thy, hvor fortælleren, Stine, får arbejde. Allikerne, rågerne, kragerne og duerne, der kurrer i baggårdene.