Forlaget Lindhardt og Ringhof forbyder nu ansatte at bruge AI-agenter som ChatGPT og Gemini til at løse opgaver for forlaget. Det sker af frygt for, at tekster kan blive brugt til at træne sprogmodeller. En række andre store danske forlag har samme politik.
Det kan måske virke fristende at få kunstig intelligens til at opsummere flere hundrede siders tekst eller få den til at udlede tekstens hovedpunkter for at spare tid og være mere effektiv.
Men hos forlaget Lindhardt og Ringhof er det under ingen omstændigheder tilladt.
Forlaget har nemlig valgt at forbyde sine ansatte såvel som eksterne medarbejdere at bruge eksterne sprogmodeller som ChatGPT og Gemini til at løse opgaver for forlaget.
Det oplyser forlagets litterære direktør, Sune de Souza Schmidt-Madsen, over for DR.
Tiltaget fremgår af et brev, som Berlingske har set, og som Lindhardt & Ringhof i løbet af ugen har i sinde at sende ud til alle forlagets eksterne samarbejdspartnere, herunder redaktører, korrekturlæsere, tekstlæsere samt konsulenter.
Af brevet fremgår det, at det for forlaget er »vigtigere end nogensinde før at værne om det menneskelige ånds- og håndværk, der sikrer kvaliteten af de bogudgivelser, vi sender ud i verden.«
»Manuskripter og andre dokumenter, der bliver tilsendt fra forlaget, må ikke under nogen omstændigheder uploades i AI-værktøjer,« står der.
Tiltaget fra Lindhardt og Ringhof kommer midt i en større diskussion om brugen af AI blandt forfattere. I dette tilfælde handler det dog ifølge Lindhardt og Ringhofs brev først og fremmest om at værne om forfatteres ophavsret:
»Der er alvorlige, uafklarede rettighedsspørgsmål tilknyttet AI: Tekster, der bliver uploadet i AI-værktøjer, kan efterfølgende kopieres og datamineres, selv hvis udbyderen påstår det modsatte.«
Hos forlaget Gutkind blev lignende retningslinjer allerede indført for flere år siden, lyder det fra Gutkinds administrerende direktør, Jacob Søndergaard:
»Da ChatGPT blev lanceret for fire år siden, stillede jeg mig op på et forlagsmøde og sagde, at dét skal vi ikke bruge i vores redaktionelle arbejde,« siger han til Berlingske:
»Og det mener jeg stadig af principielle grunde. Vi ønsker ligesom Lindhardt og Ringhof at værne om ophavsretten. Uploader man et manuskript, hvad enten det er til korrektur, oversættelse eller redigering, til hvilken som helst chatbot, så krænker man sådan set ophavsretten.«
Også hos Politikens Forlag har man forbudt ansatte, interne såvel som eksterne, at benytte sig af eksterne sprogmodeller.
Allerede i 2023 indførte forlaget retningslinjer for medarbejdernes brug af kunstig intelligens, og ligesom hos Lindhardt og Ringhof er det ikke tilladt at lægge manuskripter og tekster ind i sprogmodeller som ChatCPT eller Gemini, siger forlagschef for nonfiktion Mette Mayli Albæk:
»Det vigtigste for os som forlag er ophavsretten og den menneskeskabte bog, og vi har meget klare retningslinjer, der fastslår, at eksterne samarbejdspartnere ikke lægger manuskripter i AI-modeller. Det fremgår også af vores oversættelseskontrakter.«
I stedet benytter Politikens Forlag sig af en intern sprogmodel i huset, som er i et såkaldt lukket kredsløb. Den interne AI-model kan i nonfiktion eksempelvis bruges til at tilrette en salgstekst eller ensrette ingredienser og opskrifter i en kogebog.
Politikens Forlag opfordrer ligeledes sine forfattere til at afholde sig fra at dele deres eget indhold i sprogmodeller, der er ejet af techgiganterne:
»I vores udgiverprincip, som vi sender ud til vores forfattere, fremgår det, at vi opfordrer til, at man beskytter sit manuskript og ikke lader sprogmodeller trænes på ens tekster.«
»Når vi antager en bog, er det fordi, at vi ønsker en særlig forfatter skal skrive lige præcis den bog, og bogen skal selvfølgelig være skrevet af forfatteren selv. I hele processen forventer vi, at forfatteren forholder sig kritisk til brugen af AI, og at der er fuld åbenhed mellem forfatteren og redaktøren om eventuel brug af AI. Det gælder selvfølgelig begge veje.«
Mette Mayli Albæk udtaler videre, at brugen af kunstig intelligens for både de ansatte og forfattere er en løbende diskussion på forlaget. Hvad angår retningslinjerne for benyttelse af eksterne sprogmodeller, er linjen lige så klar som Lindhardt og Ringhofs:
»Vi har gennem flere år nu haft meget klare retningslinjer for både eksterne og interne ansatte.«
Også hos Gyldendal har forlaget interne retningslinjer for brug af AI, og forlaget er i dialog med samarbejdspartnere om samme.
I et skriftligt svar til Berlingske skriver forlagschef Simon Pasternak, at Gyldendal endnu ikke har formuleret skriftlige retningslinjer eksternt og uddyber:
»Vores synspunkt er, at vi som forlag skal beskytte og forvalte forfatterens copyright og ret til deres egne værker og talent. AI er skabt på at stjæle fra forfattere, og vi gør vores for, at det ikke sker. Vores vigtigste opgave som forlag er det redaktionelle arbejde, hvor vi sammen med forfatterne forsøger at forløse deres vision for værket. Det arbejde hverken kan eller vil vi udlicitere til en maskine.«
Jacob Søndergaard fra Gutkind påpeger, som det ligeledes fremgår af Lindhardt & Ringhofs brev til eksterne medarbejdere, at man potentielt risikerer at komme i konflikt med copyright-loven, hvis man deler fortrolige arbejdsdokumenter og manuskripter med sprogmodeller som ChatGPT, Gemini og Claude.
Men det handler også om at værne om det menneskelige håndværk. Af brevet fra Lindhardt og Ringhof fremgår det, at det menneskelige håndværk er noget, som forlaget gerne vil holde fast i:
»Det er vigtigt for os at skabe fuldstændig klarhed om, hvad det vil sige at løse opgaver for Lindhardt og Ringhof, så der ikke kan opstå nogen tvivl hos nogen.«
Lindhardt og Ringhof har overfor DR Nyheder oplyst, at forlaget har et internt, lukket AI-system, som man fortsat gerne må bruge. Forbuddet gælder altså kun eksterne AI-systemer som eksempelvis ChatGPT og Gemini.
