Danmarks sjoveste bibliotek og galskabens afkroge – her er AOKs guide til de bedste litteraturoplevelser

AOK
Litteratur
Guide

LITTERATUR: Det er ikke kun i bøgerne, at litteraturen findes. I København er der flere steder, hvor du kan få et skud litterær ånd. Berlingskes litteraturredaktør Søren Jacobsen Damm guider her til de bedste litterære oplevelser.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Litteratur fylder ikke kun noget bag hjemmets fire vægge. Også ude i byen/verden er der basis for at dykke ned i en verden af gode fortællinger med læsekredse, bogcafeer og forfatterarrangementer. Men hvor får man den bedste litteraturoplevelse i København?

Her er de mest spændende, interessante, sjove, smukke og originale steder og begivenheder, som omhandler, besynger og har kontaktflade med litteraturen lige nu.

1

Topmøde for de smukke og de gale

Testrup Højskole afholder i samarbejde med Nordisk Råds Litteraturprissekretariat og Sofie Eriksdatter et nyt nordisk litterært sommertopmøde.

Årets tema er galskabens mange afkroge i den nordiske litteratur. Der dykkes ned i det litterære vanvids mange afkroge og der undersøges forbindelser mellem galskab, skønhed, familie, vold og kapitalisme.

Programmet rummer blandt andet de to tidligere års litteraturprismodtagere, Monika Fagerholm og Jonas Eika, og fem af de aktuelt nominerede: Vigdis Hjorth (NO) Andrzej Tichý (SE), Andri Snær Magnason (IS) og Asta Olivia Nordenhof og Ursula Andkjær Olsen (DK)

Læs mere her.

2

Danmarks skæggeste insta-bibliotek

Blågårdens Bibliotek forsøger med stort held at gå nye veje og gøre den klassiske litteratur cool og tidssvarende.

Biblioteket lykkedes særligt via Instagram, hvor næsten 10.000 mennesker følger bibliotekets daglige opdateringer med humoristiske og underfundige selvkonstruerede »memes«, der tager livtag med menneskets eksistens med udgangspunkt i lige dele klassiske litteratur og popkultur.

Det er sjovt, begavet og inspirerende.

Følg dem – og besøg dem på Nørrebro.

3

Mad og bøger

Mad og bøger! Mit hjerte, hvad mere kan du begære? Nej, vel?

På Brøg Litteraturbar sælger de velkurateret kvalitetslitteratur og når du har fundet det du skal bruge, kan du sætte dig ned i de hyggelige lokaler og spise en vellavet frokost, mens du bladrer i dine appetitlige nyerhvervelser.

Brøg er et skønt sted, som kombinerer det bedste af to verdener.

Hold i øvrigt øje med stedets events, hvor man kan møde tidens mest interessante forfattere eller komme til foredrag som f.eks. »Simone de Beauvoir og det hemmeligholdte manuskript«!

Besøg hjemmesiden for at se kommende events.

4

Post corona-læsekreds

Stedet har efterhånden i en årrække været en fast stop på mange bognørders vandring gennem København.

Thiemers Magasin, der drives af en håndfuld litterære ildsjæle gør i litterære saloner, ugentlige forfatterevents og skrivekurser.

»Magasinet« er det perfekte gateway drug til litteraturens magiske verden – og nu med en coronakrise, som er ved at miste tænderne, genintroducerer Thiemers Magsin sine læsekredse, hvor man blandt andet læser Jesper Steins »Rampen« og »Aliens og anoreksi« af Chris Kraus.

Kig forbi og støt de dygtige og passionerede folk bag denne lille helligdom for bogen.

Se mere her.

5

Helt moderne – men smukt!

Det offentlige bibliotek er en grundpille i det civiliserede samfund, men det er under pres. De yngre generationer bruger dem ikke i samme grad som før.

Heldigvis kan Nørrebro åbenbart noget med biblioteker. Nørrebro Bibliotek er det andets bibliotek på denne liste og i øvrigt er søsterbibliotek til Blågårdens Bibliotek længere oppe af listen.

Biblioteket, der slog dørene op for godt to år siden er opført i en tidligere sporvognsremise og man har for et relativt beskedent budget skabt en moderne og inviterende tempel for bogen.

Den 27. april modtog det nye bibliotek publikumsprisen, da Københavns Kommune for 118. gang præmierede årets bedste arkitektur.

Læs Berlingskes arkitekturanmelders artikel her.