Da den unge forfatter Ivan Malinowski åbnede døren, så han tre kvindelig med overskårne struber

Ivan Malinowski var en af modernismens digtere med en fortid som modstandsmand. Ny bog af hans datter, digteren Nina Malinovski, er en kærlighedserklæring til hendes modige far med en fatal udeladelse. Ivan Malinowski kæmpede ganske vist mod nazismen, men for kommunismen.

Dette fotografi fra bogen om Ivan Malinowski er lidt af et scoop. Der foregik overgreb og mord på jøder efter krigen i bl.a. Polen og senere skueprocesser mod jøder i andre østlande og Rusland. Men det er yderst sjældent, at fotografier er bevaret fra disse overgreb. Men Ivan Malinowski rejste til Østeuropa efter krigen for at hjælpe jøder og har fotograferet denne situation, hvor en jødisk pige, ifølge bogen, overfaldes af lokale i hendes landsby: »De kommer slæbende med en lille pige, der var fuldstændig blodig og mishandlet og hang i sådan en mærkelig stor frakke...«  Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Da den 17-årige frihedskæmper Ivan Malinowski i oktober i 1943 var i Nordsjælland for at hjælpe en jødisk familie til Sverige, mødte han et frygteligt syn:

»Efter at jeg en tidlig oktobermorgen i 1943 i en badekabine ved Ålsgårde fandt konen og hendes to døtre med halsen skåret over – af manden, der ikke havde kunnet bære ventetiden og synet af lysene derovre – har jeg så at sige automatisk været på de forfulgte, de undertrykte, de Nederstes side.«

Beretningen stammer fra Ivan Malinowskis datter, digteren Nina Malinovski, der netop har udgivet bogen »Briste og bære« om sin far og deres forhold. Historien om manden, der dræbte sin hustru og to døtre af frygt for at blive fanget af nazisterne er rigtig og omtalt i historisk litteratur. Ivan Malinowski selv flygtede til Sverige i 1943, fordi hans modstandsgruppe mente, at gruppen var blevet stukket, og at de var i fare.

Ifølge Nina Malinovskis bog blev synet af de tre kvinder skelsættende for Malinowski, der selv var kristen, og han engagerede sig efter krigen i et imponerende hjælpearbejde for jøder og blev gift med Ruth, som var en jødisk kvinde, der var flygtet fra Wien i 1930erne.

Bent Blüdnikow Fold sammen
Læs mere

Jødehad i Østeuropa

Rædslerne for jøderne i Europa var ikke slut med krigen, og de forfulgtes fortsat i de kommunistiske lande. Malinowskis indsats bestod blandt andet i, at han i 1946 hjalp jødiske organisationer med at få forfulgte jøder ud af Polen. Han uddelte falske pas til statsløse jøder i tyske lejre, så de kunne komme til Palæstina.

Han var i Tjekkoslovakiet i 1952, da den antijødiske kampagne i Østeuropa viste sit grimme ansigt under den såkaldte Slansky-proces, som blev kendt med filmen »Tilståelsen« (1971) med Yves Montand i hovedrollen som den jødiske partileder Rudolf Slansky, der blev henrettet sammen med ti andre jøder.

Østeuropa og Rusland blev efter Anden Verdenskrig plaget af en række antijødiske kampagner. Digteren Ivan Malinowski, der havde været frihedskæmper under besættelsen, rejste til Østeuropa med fare for sit eget liv for at hjælpe forfulgte jøder. En skelsættende film om disse antijødiske kampagner var »Tilståelsen« (1971) med Yves Montand i hovedrollen som den jødiske politiker Rudolf Slansky, der sammen med andre jøder blev sat på anklagebænken og senere hængt. Fold sammen
Læs mere
Foto: -.

Nina Malinovski konkretiserer i bogen indsatsen:

»Først deltog han i arbejdet med at hjælpe jøder, som kort tid efter krigens afslutning blev ramt af pogromer, eller rettere blev udsat for forfølgelse og mord af deres landsmænds, polakkernes, side. Sammen med andre frivillige kørte han rundt i en lastbil og samlede folk op og prøvede at få dem ud af landsbyerne, før de blev angrebet. Han så mennesker blive mishandlet og slået ihjel, men kunne ingenting gøre.«

Et fotografi i bogen viser en ung jødisk pige blive mishandlet i en by i Polen.

Kort sagt, mens de fleste danskere nød roen i Hyggedanmark, så var Ivan Malinowski på en imponerende og farlig mission, hvor han blev arresteret af tjekkiske myndigheder i 1946. Nina Malinovski skildrer al denne dramatik med uddrag af Ivan Malinowskis breve og dagbogsnotater. Ivan Malinowsky blev en af Danmarks mest kendte digtere og fik Det danske Akademis store pris i 1970.

Nina Malinovskis bog om denne vigtige danske personlighed er ikke en egentlig biografi, men et forelsket portræt af en modig mand, hans alkoholisme og hans til tider vanskelige forhold til sin hustru, Ruth, og sin datter, Nina. Nina Malinovski gør en del ud af Ivan Malinovskis imponerende indsats, og hun skildrer hudløst hans depressive karaktertræk og familielivet.

I 1989 faldt Ivan Malinowski og pådrog sig et vanskeligt benbrud og sammen med hans drikkeri betød det svage helbred, at han døde i 1989.

Modernisterne var medløbere

Ivan Malinowski blev en del af den modernisme, der kom til at præge dansk digtning. Sammen med venner som Erik Stinus, Jesper Jensen og andre prægede han ikke blot dansk digtning, men også med skarpe holdninger politik.

Det er mange år siden, at Ivan Malinowski blev rigtig læst, og Nina Malinovskis bog er et bidrag til, hvad hun og forlaget i deres pressemeddelelse mener er en voksende opmærksomhed om hans forfatterskab:

»Der blev meget tavst omkring digteren Ivan Malinowski efter hans død i 1989. Muren faldt få dage efter, neoliberalismen fik lynhurtigt fodfæste i Europa og Ivan Malinowskis samtid oplevede ham underligt nok som en asketisk betonkommunist.«

Ivan Malinowski var selv kristen og giftede sig med Ruth Somer, som var jødisk flygtning fra Wien. Her ses de i København i 1949. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere

Desværre redegør Nina Malinovski ikke for, hvorfor han fik det prædikat, for den fortælling udgør mysteriet om Ivan Malinowski og hans kreds af modernistiske forfattere og digtere. For sandheden er, at han og andre ikke fik det omdømme uden grund.

I 1950erne drog han til det kommunistiske Rumænien, hvor han priste landets socialisme og skrev, at regimet regerede på »folkets vilkår.« Han mente, at Rumænien var et af de få lande i Vesten, der havde en lille chance for at »overleve det store vestlige sammenbrud.«

I september 1968 skrev han i tidsskriftet Politisk Revy:

»Jeg vil ikke engang bære sorg, hvis det usandsynligt pudsige skulle indtræffe, at kinesisk presse-, radio- og TV-folk, for min skyld gerne bevæbnede, steg i land ved Toldboden.«

Ivan Malinowski løb med tidsånden og sagde i april 1969 i Danmarks Radio, at »Danmark i virkeligheden er et fængsel, en koncentrationslejr, et helvede.«

Derfor var der brug for »håndbøger i sabotage, obstruktion, våbenteknik, storstadstaktik.« I 1971 digtede Ivan Malinowski:

»Længe nok har Black Panthers, Tupamaros/Che og FNL svedt og blødt for os/Nu skal d`herrer erfare hvor de har os/selvgjort er velgjort osse vi kan Slås!«

De nævnte »frihedsbevægelser« var alle venstreradikale grupper, der ikke veg tilbage fra vold.

Malinowski opfordrede danskerne til at styrte den borgerlige regering, men ikke ved brug af stemmesedler. Regeringen blev i øvrigt ledet af den fredsommelig radikale politiker Hilmar Baunsgaard. Malinowski skrev i 1975, hvordan der ikke var »det mindst håb for Vesten«, og han skrev optimistisk om socialismen. Hans naivitet i forhold til socialismen i øst var kombineret med en dyb foragt for de vestlige demokratier; en foragt, som han delte med sine forfattervenner.

Mysteriet om modernisternes forræderi

Mysteriet er, hvordan Ivan Malinowski og hans modernistiske venner, der havde oplevet krigen, jødehadet og undertrykkelse, så blindt kunne vende sig mod det demokratiske Vesten og tro på socialisme og kommunisme.

Desværre udelader Nina Malinovski ganske denne del af Ivan Malinowskis liv, der netop har et budskab til vor tid, hvor en ny woke-generation er drevet af utopiske forestillinger og foragt for de vestlige samfund.

Nina Malinovski har skrevet et forelsket portræt af sin far, Ivan. Han var et imponerende menneske, der også var skrøbelig. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere

Litteraturhistorikere og modernisternes rygklappere, som for eksempel litteraturprofessor Torben Brostrøm, har sprunget over dette afgørende vigtige mysterium, og man skal til blandt andre professor Bent Jensens bøger for overhovedet at se en behandling af emnet. Nina Malinovski kan undskylde sig med, at hendes bog først og fremmest er en kærlighedsbog om hendes far og forholdet mellem dem. Det er sådan set fint nok, og bogen rummer også bevægende scener om far og datter, der har et alment budskab.

Men da hun gør meget ud af Ivan Malinowskis imponerende indsats under og lige efter krigen, så forpligter hun jo sig selv til også at tage den mørke side med og ikke blot afskrive den. Hun forpasser dermed en chance for at gøre dette dramatiske og spændende menneske aktuel for nutiden.

»Briste og bære. Ivan Malinowski 1926-89.

Forfatter: Nina Malinovski Sider: 232 Pris: 350 kroner Forlag: Det poetiske Bureaus Forlag