Britt Andersen tjente millioner på en tilfældighed. Men mest overraskende er effekten på hendes helbred

For syv år siden faldt førtidspensionisten Britt Andersen over en airfryer på en »mærkelig hjemmeside«. På jagt efter noget at få tiden til at gå med eksperimenterede hun med opskrifter. Hun endte med at få et fællesskab og en succes, hun ikke anede, kunne blive hendes.

Britt Andersen kalder sin Citroën C1 for »Airfryer-bussen«. Hun har ikke skiftet den ud, selvom den blev købt til den tilværelse, hun havde før. Søren Bidstrup

Tre måneder er der gået, siden Britt Andersen sammen med sin mand og hund flyttede ind i det nyistandsatte parcelhus i Esbjerg.

Det er bare én blandt en lang række store og overvældende positive forandringer i hendes liv.