Så er det atter tid til bogstakke, talks og ny litteratur. Endnu en gang rykker cremen af dansk litteratur ind i Bella Center og lader bogstaverne og talestrømmen få frit løb.

Bogforum er for litteraturen, hvad Roskilde er for musikken. Orange er skiftet ud med Store Scene, men der er nok markant mindre druk og smat. Der er dog partoutbilletter, og der er allerede udsolgt til enkelte af dagene.