Michael Katz Krefeld er en af den slags krimiforfattere, der i sit litterære virke spiller på mere end en prisbelønnet hest.

Enten er det den stoiske og Taxa Mike-charmerende privatopdager med dårlig lever og egen husbåd, Thomas »Ravn« Ravnsholdt, der satses på. Eller også er det den dybt kontroversielle og hamrende fandenivoldske politikvinde Cecilie Mars fra Bellahøj, der får tildelt hovedrollen.