Forelskelsen er en farlig forvildelse. Den sniger sig ind overalt, på rige og fattige, på karle og fruentimmere, på retsindige mennesker, der egentlig bare gerne vil leve efter traditionens regler, men som må bukke under for dens krav og blæse på fornuften. Hvad skal det ikke føre til, andet end fortabelsen?

Det er sådan, den er, denne overvældende følelse, i Benjamin Koppels nye roman, »Håbets klang«, der er en selvstændig fortsættelse af de kritikerroste jødiske familiekrøniker »Annas sang« og »Sommerfuglens stemme«. Det er denne uvelkomne besættelse af et andet menneske, romanens mennesker igen og igen advares om. Den rammer hovedpersonen, den unge kvinde Bruche, der bliver gammel undervejs i fortællingen.