To digtsamlinger og en anmelderrost roman (Solar, 2018) har Theis Ørntoft i bagagen.

Med »Jordisk« har han denne gang skrevet en suveræn og særegen familiekrønike, der tidsmæssigt løber fra 1967 og frem til 2036. Det særegne ligger i konstruktionen. Bogen er inddelt i fem ferme miniromaner. Det suveræne findes i Ørntofts prosa, der konstant bobler over af smittende fortælleglæde, når det kommer til at stille knivskarpt på de familiemedlemmer, der portrætteres i romanen.