5 stjerner: Theis Ørntofts nye roman er en svimlende suveræn og særegen slægtsroman

I Theis Ørntoft svimlende slægtsroman »Jordisk« har mennesket i år 2036 anlagt en koloni på månen. Arkivfoto. BORJA SUAREZ

Boganmeldelse: »Jordisk« er Ørntofts anden roman efter romandebuten, »Solar«. Den er en original slægtsroman, der skildrer tiden fra 1967 og ud i fremtiden til 2036. De fem knivskarpe miniromaner bobler af fortælleglæde og undersøger kærligheden, tilgivelse og menneskehedens evolutions- og kulturhistorie helt tilbage til universets oprindelse. Intet mindre.

To digtsamlinger og en anmelderrost roman (Solar, 2018) har Theis Ørntoft i bagagen.

Med »Jordisk« har han denne gang skrevet en suveræn og særegen familiekrønike, der tidsmæssigt løber fra 1967 og frem til 2036. Det særegne ligger i konstruktionen. Bogen er inddelt i fem ferme miniromaner. Det suveræne findes i Ørntofts prosa, der konstant bobler over af smittende fortælleglæde, når det kommer til at stille knivskarpt på de familiemedlemmer, der portrætteres i romanen.

Andre læser også