5 stjerner: Hun var en pionér i dansk musikliv. I dag er hun næsten glemt, men måske ikke så meget længere

AOK
Litteratur

Boganmeldelse: Tekla Griebel Wandall (1866-1940) var en talentfuld dansk komponist, der kom fra ydmyge kår. Hun blev et anerkendt multitalent og var Danmarks første kvindelige opera- og balletkomponist. I dag er hun næsten glemt, men måske ikke så meget længere.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tekla Griebel Wandall var en komponist, der allerede i 1899 fik sit folkelige gennembrud med operaen Skøn Karen og fremtiden så lys ud for hende, men blev glemt. Nu foreligger en biografi om denne spændende kvindeskæbne, som muligvis vil genskabe interessen for hendes musik, for Tekla Griebel Wandall efterlod sig 100 værker i alle genre.

Hendes biografi er skrevet af Thomas Husted Kirkegaard og indgår i en serie om danske musikere, som forlaget Multivers fortjenstfuldt står bag. Blandt de komponister, som serien har fortalt om er August Enna, Hilda Sehested, Nancy Dalberg, Ludolf NielsenNiels Viggo Bentzon, Otto Malling, Else Marie Pade, Bent Lorentzen og bl.a. Victor Bendix. Forfatteren til dette bind, Thomas Husted Kirkegaard, har et forskningsprojekt om kvindelige danske musikere og komponister, der ofte blev glemt og sjældent spilles.

Tekla Griebel Wandall var en pionér i dansk musikliv og et spændende menneske. Hendes opera Skøn Karen blev først opført på stadsteatret i Breslau. Hun var, skriver Thomas Husted Kirkegaard, den første kvindelige komponist, der fik opført en »fuldfed«, regulær opera. Det fremgår af bogen, at Tekla Griebel Wandall var et kunstnerisk rigt menneske, der var elev i Tegneskolen for Kvinder og havde talent også som tegner. Det var dog musikken, der var hendes lidenskab og hun fik hjælp af sin far, der selv var musiker, men ikke med noget succesfuld karriere. Hun blev optaget på musikonservatoriet fra 1889 og lærerne var ikke i tvivl om hendes talent. Hun fik komponisten Niels W. Gade, ham med smukke sange som Paa Sjølunds fagre Sletter og Grøn er vårens hæk,  som lærer og en støtte.

Tekla Griebel fotograferet i 1896. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere

Hun kom ud af en fattig familie og havde ikke de fordele, som andre af tidens kvindelige komponister havde. Alligevel blev hun vel modtaget af det etablerede musikmiljø og udgav i 1893 en række sange med tekster af danske forfattere. De var alle, som Thomas Husted Kirkegaard skriver, solidt plantet i tysk-romantisk liedertraditon. Sangene fik en blandet modtagelse og Thomas Husted Kirkegaard mener, at hendes stil ikke passede med det, man anså for passende for kvindelige komponister.

Det var med operaen Skøn Karen, hun brød igennem. Operaen handler om den smukke Karen, som møder kongen, der er gift. Han gør alligevel kur til hende, men hun afviser ham. Operaens opførelse i Breslau i 1895 sikrede Tekla omtale og i 1899 blev den opført på Det kgl. Teater. Musikken gjorde lykke hos dagbladsanmelderne, men teksten var tung, skrev de og operaen var ikke nogen succes og en anmelder tilføjede: »Det viste sig atter, at Damer ikke har nogen særlig skabende Evne som Komponister.«

Tekla Griebel Wandall bidrog med en kantate til Kvindernes Udstilling i 1895, der var en af kvindebevægelsens vigtige fremstød.  Ialt præsenterede 124 kvindelige komponister fra de skandinaviske lande deres musik. Tekla Griebel Wandall skrev i samme anledning musik til balletten Rosentiden og musikken blev opført af et »Dameorchester.« Opførelsen på Dagmarteatret blev en bragende succes og kongefamilien var blandt tilhørerne. Dermed var Tekla Griebel Wandall blevet Danmarks første kvindelige balletkomponist.

Hun var også politisk interesseret og blev involveret i Kvindernes Fredsmøde i 1899, hvor hendes kantate Fred blev opført. Thomas Husted Kirkegaard  vurderer løbende Tekla Griebel Wandalls kompositioner og kalder passager i Fred for »fantastisk stemningsfuld.« Musikken var præget af Siegfried Wagners musiksprog.

Den ældre Tekla Griebel Wandall. Hun efterlod sig 100 kompositioner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Illustration fra bogen..

Ud over Teklas komponistkarriere omfatter bogen også en skildring af Tekla Griebel Wandalls ulykkelige kærlighedsliv, der omfattede forelskelse i en gift mand. Senere fandt hun sammen med teologen Frederik Wandall, men han var arbejdsløs og Tekla måtte slide for at bringe pengene til hjemmet og ægteskabet blev ikke nogen dans på roser.

Alligevel fortsatte hun med at komponere og opdyrkede nye musikalske ideer som f.eks. byens og naturens naturlige lyde, som hun omsatte til melodier. Hun havde også tid til at skrive sin roman Rigmor Vording (1915), hvis emne er kærlighed, incest og forbudt seksualitet. Hun i 1916 et indlæg til Politiken, hvor hun argumenterede for, at kvinder skulle have lov til at gå med bukser.

Hendes tro på teosofi og denne trosretnings betydning for hendes musik er i sig selv en fortælling værd, som Thomas Husted Kirkegaard heldigvis også medtager.

Thomas Husted Kirkegaards bog åbner op for en at tidens spændende kvindeskikkelser. Hun efterlod sig mængder af partiturer og mon ikke denne bog og tidens genopdagelse af kvindelige kunstnere vil være med til at hente hende frem i lyset? Bogen kan varmt anbefales.

Forfatter: Thomas Husted Kirkegaard Titel: Tekla Griebel Wandall Sider: 144 Pris: 159,95 Forlag: Multivers