5 stjerner: Han rystede sin samtid – og selv i dag kan hans synspunkter virke forbløffende radikale

AOK
Litteratur

Teaterhistorikeren Bent Holm fortæller om 1700-tals-forfatteren og -fritænkeren Ludvig Holbergs forhold til mænd og kvinder i sin nye bog, »Holbergs masker«. Holberg var forbløffende nytænkende og gjorde op med det patriarkalske samfund. Men var han feminist?

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Komikere og satirikere går farlige tider i møde. Hvad kan man tillade sig? Den amerikanske komiker David Chapelle kom til at sige noget morsomt, der kunne opfattes som noget satirisk om transpersoner, og straks krævede trans-/wokeaktivister ham lukket ned og bandlyst.

Sådan var det selvfølgelig også tidligere i europæisk historie, hvor kritik af kristendommen, kontroversielle synspunkter og skrivefrækhed kunne medføre protester og endda indgreb fra statsmagten.

Alligevel var der komik og satire også i Danmark i 1700-tallet. Kendt er det, at der i årene 1770-1772 under Struensee ingen censur var, og en rigdom af satire og frække skrifter så dagens lys. Men også tidligere var der satire og skrivefrækhed. I København var der i september 1722 premiere på den franske teaterdramatiker Molières komedie »Den gerrige«, der var skrevet i 1668. Og kort efter var der premiere på Ludvig Holbergs satiriske komedie »Den politiske kandestøber«.

Bistre miner

I teaterhistorikeren Bent Holms nye bog, »Holbergs masker. Komik og satire i 300 år«, fortæller forfatteren veloplagt om, hvor banebrydende Ludvig Holberg var i Danmark. Det var hans komedier, der skabte grundlaget for den tids satire og komik, som vakte bistre miner blandt religiøse og magthaverne.

Holberg tog masker på og udgav komedierne under pseudonymet Hans Mikkelsen. I sine stykker som »Ulysses von Ithacia« og »Jeppe på Bjerget« gjorde Holberg grin med både høj og lav, og det var ikke altid til at vide, hvem han latterliggjorde mest.

Men Holbergs hensigt var, uanset hvem der blev gjort grin med, at pirre til refleksion og selvrefleksion. Holberg var ikke entydig. Han lagde forskellige betragtninger i munden på sine skuespillere, som i skiftende afskygninger gjorde dem til talerør for synspunkter, der på samme tid var rimelige og dementerende og ophævede hinanden.

Var Holberg overhovedet enig med sit pseudonym Hans Mikkelsen, spørger Bent Holm. Hvor mange masker bærer Holberg egentlig? Hvad mener Holberg egentlig selv? Det diskuterer Bent Holm i bogens mest fascinerende og aktuelle kapitel om Holbergs syn på mænd og kvinder. Ifølge Bent Holm satte Holberg spørgsmålstegn ved hele det patriarkalske samfundsfundament. Hans synspunkter var i samtiden kontroversielle og er selv i dag, skriver Holm, forbløffende radikale.

Skjult bag masken Hans Mikkelsen kunne Holberg i satiredigtet »Peder Paars« skrive frit om mænd og kvinder. Heri fremstilles tjenestepigen Martha som en snarrådig, intelligent og seksuel lysten, ung pige. Hvad hun mangler er uddannelse, og Holberg skriver om Martha (A): »Skal A skønt hun er vis, fordi hun er kvinde/fordi hun går med skørt, fordømmes til at spinde/Skal B som er en nar, en drukkenbolt, et får/straks mester være just for han med bukser går?«

Holberg lader en anden af sine pseudonymer, Zille Hansdatter, skrive om kvinders evner og digte: »Hvis mere os betroet var/vi kunne mer forrette.«

Kvikkere kvinder

Man kan jo også klart se, at kvinderne i Holbergs komedier som regel er kvikkere og mere snarrådige end mændene. Intet sted er dette revolutionære syn på kvinder tydeligere end i den satiriske fantasyroman »Niels Klims underjordiske rejse« fra 1741. Niels kommer til en underjordisk verden, hvor kvinderne bestemmer, hvad Niels reagerer kraftigt imod. Han mener jo, som sin samtid, at mænd er skabt til de vanskelige og betydningsfulde opgaver.

I 1745 udgav Holberg sine »Heltindehistorier«, hvor han skildrede kvindelige helte. Også her gav Holberg udtryk for synspunkter, der var helt unikke for hans samtid. Han skrev, at det er absurd, at »dømme den halve del af Jordens indbyggere ubrugelige til vigtige og vanskelige forretninger«, og »naturen har uddelt sindets gaver uden forskel til begge køn.« Holberg legede med maskerne og lod både Zille Hansdatter og Hans Mikkelsen være forfattere til diverse synspunkter, men det skinnede mere og mere klart igennem, at det også var Holbergs egne synspunkter.

Bent Holm gør dog heldigvis ikke Ludvig Holberg blot til en moderne #metoo-medløber. Han minder om, at Holberg kan blive taget til indtægt for mange forskellige politiske anskuelser, og at man kan finde belæg for snart sagt et hvilken som helst synspunkt hos ham. Det er det, der gør Holberg relevant også i dag, og som Bent Holms fine bog dokumenterer.

Komik og satire lever ved at pirre og udfordre vores holdninger til refleksion og selvrefleksion. Tidens nymarxistiske venstrefløj og wokebevægelsen vil lukke munden på satirikerne, men vi har brug for Holberg og hans efterfølgere.

Holbergs masker
Forfatter: Bent Holm. Titel: Komik og satire i 300 år. Sider: 224. Pris: 250 kroner. Forlag: Multivers