»Du overlever ikke en arktisk vinter uden omløb i hovedet,« lyder det et sted i Tonny Vorms gendigtning af de historiske begivenheder, der udfoldede sig i Grønland under Anden Verdenskrig.

Det ovennævnte citat stammer fra Ib Poulsen. En mand, der i al hemmelighed er på en mission. Via Norge sejler han til de danske vejrstationer på nordøstkysten for at få »kodet« telegrafisternes sprog, så nazisterne ikke kan lytte med.