Den irske forfatter Conor O’Callaghan, der ved siden af romanen med den foruroligende titel »Intet på jord« blandt andet har en række digtsamlinger i bagagen, inviterer med road-movien »Ikke i denne verden« læserne ud på en litterær køretur af de vilde og mest spektakulære.
Når O’Callaghan sammen med sin hovedperson Paddy sætter sig bag rattet i en lastbil af mærket Volvo, er det ikke ligefrem en lige-ud-ad landevejen-historie, der sætter i gang.
Han overskrider, som også bogens titel antyder, grænsen mellem liv og død, han bevæger sig langs kanten af nogle erotiske grænser, og han filosoferer flittigt over tidens væsen.
Som langturschauffør følger O’Callaghan en rute ned igennem Frankrig, og samtidig gennemrejser han i tilbageglimt et livsforløb med adskillelser, svigt og tab.
Bogen, der er fint oversat af Nete Harsberg, er effektivt komponeret med stadige skift mellem køredage, der har fået ugedagenes navne som overskrifter, og de mere novelleagtige mellemspil og brudstykker af en forhistorie.
På flugt
Paddy er bogstavelig talt på flugt fra en kompliceret skilsmisse, og skyld, skam og sorg over tab flettes ind i en historie fuld af forviklinger, familiekomplikationer og dunkle antydninger. Et afgørende omdrejningspunkt i romanen er et hus med navnet Tír na nÒg, som i keltisk mytologi er betegnelsen for den evige ungdoms land. Et land man kun kan komme til gennem en lang og besværlig rejse.
En af O’Callaghans bedrifter er den organiske sammenvævning af det keltiske sagnstof med et nutidigt kærlighedstema, og hele tiden veksler forfatteren mellem skildringerne af de fysiske og de psykiske landskaber.
På alle planer er grænseoverskridelserne en vigtig del af romanens dynamik. Forfatteren bevæger sig over landegrænser. Han overskrider, som også bogens titel antyder, grænsen mellem liv og død, han bevæger sig langs kanten af nogle erotiske grænser, og han filosoferer flittigt over tidens væsen.
Melankolien og gådefuldheden har indtaget pladsen ved siden af Paddy i lastbilens førerhus, og fra de stærke billeder af flygtningestrømmen i Calais til trøstesløsheden på rastepladsen med benzintank og butik midt i absolut ingenting har O’Callaghan et sikkert blik for denne verdens tristesse. Med poetisk præcision maler han de skiftende stemninger og sindstilstande frem.
»Tiden gør, som den plejer. Vi er på farten igen. Tiden smutter nedenunder og bliver suget ind i et lillebitte hul af fortid i bakspejlets mellemgrund. Og den nærmeste fremtid? Et langt stykke ned ad bakke mellem rastepladser og benediktinerklostre, flere forskellige veje, der mødes i en enkeltsporet tunnel, og bremser, der ikke fungerer helt så godt, som de har gjort.«
Virtuost kan forfatteren skifte gear fra de dovne, dvælende eftermiddage i et industrikvarter i forstæderne til de hastige på-farten-sekvenser: »Vi må kun bruge to baner, kørsel i den inderste, overhaling i den midterste. Yderbanen er til hurtige biler. Lad dem bare. Vandtårne flimrer forbi, bølgende konturer af modne vinranker, reklametavler og graffiti på gangbroer om indvandrere, håndmalede skilte, der falbyder friske appelsiner og æg. Vi holder os i inderbanen, ligger i en evighed bag ved en tom autotransporter. Lader andre om at køre stærkt.«
Conor O’Callaghan er blevet karakteriseret som en Samuel Beckett på hjul.
Under alle omstændigheder ruller han med »Ikke i denne verden« ind på en sikker parkeringsplads blandt de seneste årtiers mest bemærkelsesværdige irskfødte forfattere.
»Ikke i denne verden«
Forfatter: Conor O’Callaghan. Oversætter: Nete Harsberg. Sider: 174. Pris: 289 kroner Forlag: Jensen & Dalgaard.
