Skal jeg være ærlig, har jeg hidtil altid gået uden om tekster af Morten Albæk, fordi jeg betragtede ham som én, der i usædvanlig grad var forgabt i sig selv og med et budskab, som afspejlede denne uheldige egenskab.

Men jeg er blevet klogere ved læsningen af denne bog. Heri fremlægger Albæk sin – kan man forstå – ikke let erhvervede livsfilosofi på en facon, som er både gennemtænkt og med brod mod såvel tiden som tidligere versioner af forfatteren.